Draktiske nedskæringer

Drastiske nedskæringer i kommunerne rammer de ældre.

Man kan ikke tale om ”massakre” men det er dramatiske besparelser der lægges op til og som rammer ældreområdet i mange kommuner.

Det er ufatteligt, at vi i en tid med stigende antal ældre borgere i det danske samfund, nu igen skal opleve kommunale nedskæringer ramme ældreområdet. Der er nærmest ingen grænser for hvad der foreslås af besparelsesforslag ved de kommende budgetforhandlinger i kommunerne.

Der er brug for andre måder at planlægge arbejdet indenfor pleje og omsorg det viser alle undersøgelser. Men med besparelser på ældreområdet går det ud over den proces og ud over den service kommunerne skal give de ældre i henhold til serviceloven.
Det er jo f.eks. tåbeligt at spare på genoptræning og tilbud om fysisk aktivitet for de ældre borgere. En sådan besparelse vil betyde at de ældre bliver fysisk svækket så vil se flere tilbagefald med flere indlæggelser og genindlæggelser på Hospitalerne. I sidste ende vil besparelserne betyde øgede udgifter for kommunerne og dermed øge kravet om yderligere besparelser. Det er altså en ond spiral man medvirker til at sætte i gang. Hvis man oven i de besparelser foreslår besparelser på rengøring og personlig pleje så rammer besparelserne ekstra hårdt.

Demensområdet ser også ud til at blive ramt i en tid med stigende antal borgere med demens. Det rammer ikke kun de demente, men det rammer også især de pårørende og deres familier. Ifølge statistikken stiger antallet af ældre over 80 år til 400.000 i 2030. Netop en stor del af de ældre i den aldersgruppe har diagnosen dement i større eller mindre grad. Det vil sætte yderligere pres på ældreområdet. Derfor er det politisk tåbeligt at tro på at det kan løses med en reducering af offentlige ansatte med op til 39.000 personer frem mod 2030-

Stop for bygninger af flere plejehjem og plejehjemspladser er også på dagsorden når kommunerne skal finde besparelser på deres budgetter. Også det i en tid hvor alle kan se, at vi kommer til at mangle ældreegnede boliger og pladser til plejekrævende borgere. Ventelisterne til en plejebolig vil stige i alle kommuner. Det er simpelt hen groft uansvarligt over for den ældre del af befolkningen, for i takt med at andelen af ældre stiger, stiger behovet for ændring af boligform og den debat er nærmest helt fraværende i den kommunale planlægning. Det nærmest kalder på flere private investeringer i byggeri af plejecentre.

Regeringen gennemførte straks efter sin tiltræden i 2019 en aftale med kommunerne en økonomisk sikring af den demografiske udvikling. Det betyder at i takt med at der kommer flere ældre følger der økonomi med.

Det skulle sikre at der trods flere ældre ikke skulle skæres i det serviceniveau som var besluttet af kommunalbestyrelserne. Desværre må vi nu konstatere at prioriteringerne i kommunerne, trods det at de får flere midler, ikke medvirker til som minimum at fastholde servicen tvært imod.

Skriv et svar