Nytårsbudskab del 2. 2019 – Vi skal have ny kurs i EU-samarbejdet.

Nytårsbudskab 2. del

Den 26. maj 2019 skal vi vælge repræsentanter til EU-parlamentet. Efter min mening er EU parlamentsvalget mindst lige så vigtigt som folketingsvalget. Valget handler om at få et parlament, som vil bevæge sig i en mere folkelig retning og sikre større åbenhed.

Med opbrud i den globale udvikling, hvor både FN, WTO og andre internationale institutioner presses af neo-nationalistiske (ny nationalistiske) tendenser må vi jo se på, hvordan vi som et lille land klarer os bedst muligt, og her mener jeg, at EU-samarbejdet kan bruges.

Men der er brug for en ny kurs i EU-samarbejdet.
Der er brug for større åbenhed, om hvilke opgaver EU har for fællesskabet, og hvilke opgaver, der er i det enkelte medlemsland.
Det skal være en fælles opgave at bekæmpe fattigdom i hele EU.
Der er brug for ændringer i det indre marked. Det skal sikres, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke udnyttes, så der opstår social dumping i de enkelte medlemslande. Der er brug for en social protokol i EU, der understøtter den frie bevægelighed.

Der er også brug for en større fælles kontrol af kapitalens frie bevægelighed, så vi undgår svindel og hvidvask i den finansielle sektor.

På miljø- og klimaområdet er der virkelig brug for stærke fælles løsninger på tværs af grænserne, hvis vi skal have stoppet de stigende temperaturer og de deraf store forandringer i klimaet.

Kandidater, der støtter en ny kurs, bør belønnes ved parlamentsvalget i maj.

 

Er det nu også nødvendigt med en ny kurs for EU-samarbejdet? Ja, det mener jeg. Det er simpelt hen en forudsætning, hvis vi skal have borgernes opbakning til EU-samarbejdet. Og det er også nødvendigt med en ny kurs, hvis den stigende neo-nationalisme skal bremses.

 

EU har haft stor betydning for freden i Europa efter anden verdenskrig. EU har medvirket til at skabe et fællesmarked, der har skabt større velstand i de enkelte medlemslande.
Desværre blev flere EU-lande ramt hårdt af den finansielle krise i 2008, og efterfølgende blev flere EU-lande også ramt af en flygtninge- og migrantkrise, som virkelig har presset de enkelte lande og derved også EU-fællesskabet. Ikke mindst den økonomiske krise har medvirket til at udstille ulighed og fattigdom i flere EU-lande.

Oven i den økonomiske krise kom så flygtninge- og migrantkrisen. Sammenlagt har kriserne medvirket til at give fremgang for de nationalistiske strømninger, der vender ryggen til samarbejdet både i form af partier og i form af folkelige bevægelser. Det har været let for de neo-nationalistiske mørkemænd at overbevise dele af befolkningen i de enkelte medlemslande om, at alle problemer kommer udefra. Vi har også set, hvordan nationalistiske kræfter har vundet frem i flere lande også uden for EU. Både i USA med ”Amerika first”, i Tyrkiet med Erdogan og ikke mindst i Rusland er der nationalistiske kræfter, der trækker i en mere totalitær reaktionær retning.

Også inden for EU har vi set de neo-nationalistiske kræfter i form af partier og folkelige bevægelser blive større. Det er tydeligt i England (Ukip), Tyskland (AFD), Frankrig (Front National), Ungarn (Fidesz) og Polen (PiS). Flere lande har besluttet at bygge hegn og mure omkring sig med styrket grænsekontrol i mangel på fælles europæiske løsninger.

 

I Danmark er det kun blevet til grænsekontrol og et vildsvinehegn, selv om der også nok her i landet er folk, der ønsker at bygge en mur på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Flere og flere demokratier, også inden for EU, ændrer ansigt, hvor magten flere steder centraliseres i en retning mod reaktionære og totalitære vilkår, der sætter demokratiet under pres.

Flere ældre har oplevet hvad, der kan ske, når nationalistiske og reaktionære regimer kommer til magten. Der er grund til at minde om det ikke mindst i forhold til de valg, vi står over for i den kommende tid. Poul Høi fra Berlingske har i en artikel for nylig, ”da Adolf blev til Hitler”, udtrykt, at den stigende nationalisme skyldes, at vi glemmer historien fra tiden fra afslutningen af første verdenskrig og frem til slutningen af 1940’erne. https://www.berlingske.dk/globalt/berlingske-udgiver-podcast-om-hitler-og-hvordan-nazismen-begyndte .

 

Efter min opfattelse skal vi både have en ny regering, der vil arbejde for fornyelse af EU-samarbejdet, og vælge kandidater til EU-parlamentet, der vil den samme dagsorden.

 

Godt nytår

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar