Peter Kay Mortensen

Bogen “Staunings arv” kan godt anbefales. Det var spændende at læse en bog der ser de nuværende problemstillinger gennem Staunings briller.
Af naturlige årsager, herunder mere end 40 års medlemsskab af Socialdemokratiet, har jeg gennem en meget lang periode læst de mange forskellige bøger/ biografier, der på den ene eller anden side har givet et bud på Socialdemokratiets historie, med de mange forandringer der er sket, samtidig med at verden har ændret sig. Det er især spændende for mig at læse bøgerne, fordi jeg i de godt 40 år har været aktiv og tæt på mange af de beslutninger der har ændret Socialdemokratiet. Forandringerne er sket samtidig med at der har været fokus på de værdier der har været grundlaget for partiet siden Stauning. Jeg vil dog gerne tilstå at det har rykket noget både i mine arme og ben flere gange når partiet har har måtte gå på kompromis og udfaldet er gået den forkerte vej. Det er helt korrekt som det beskrives i bogen at Kanslergade forliget var et kompromis der havde den rigtige Socialdemokratiske retning, især når man ser de efterfølgende beslutninger på socialområdet. Samtidig med at jeg læste bogen, var det 80 års dagen for indførelse af ferieloven i Danmark. Jeg sad stillede og tænkte over historien samtidig med at jeg nynnede sangen om murarbejdsmanden fra Adelgade der tog på Gilleleje badehotel/pension med de fine. Sagen var skrevet i forbindelse med retten til ferie. Retten til ferie, som alle i dag tror er en ret der er faldet ned fra himlen. Retten til ferie er en af de større sejre som arbejderbevægelsen har sikret gennem folkelig opbakning. Jeg havde de samme tanker da jeg læste Poul Schmidt’s bog om Viggo Kampmann. Med indførelse af retten til folkepension. Folkepensionen er der også mange der tror er kommet ud af ingenting. Nej det har været en kamp. Derfor er det godt at bogen trækker det nogenlunde klart op, at de borgerlige har bekæmpet disse rettigheder hele tiden frem til i dag. Mange husker sikkert bogen af Anders Fogh Rasmussen “Fra socialstat til minimalstat” som lige er genudgivet og et godt udtryk for de borgerliges holdning til velfærdssamfundet. Det burde være et selvstændigt studie at gennemgå historien. Stauning-regeringen oprettede i 1924, socialministeriet, som en væsentlig del af kampen for en velfærdsstat. Pudsigt nok blev dette ministerium nedlagt  da Venstre kom til magten i 1926. Bogen er et godt supplement til de bøger der er skrevet før om de tidligere Socialdemokratiske Statsministre. Både Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Viggo Kampmann, Jens Otto Kragh, Anker Jørgensen, Poul Nyrup og Helle Thorning-Schmidt har på hver deres måde bidraget til at fastholde velfærdsstaten og senere velfærdssamfundet, en kamp der fortsætter. Modstanden kommer selvfølgelig først og fremmest fra de politiske modstandere der findes både til højre og venstre i det politiske spektrum. Men den værste modstand kommer desværre internt fra de mange forskellige ” nuværende og tidligere partimedlemmer” der i tide og utide lufter deres meninger med kritik og negative holdninger til partiets strategi og politik, hvilket især finder sted på de sociale medier. Må Dan Jørgens bog medvirke til at skabe lidt mere lykke og tro på projektet internt. Det vil gavne os alle i kampen for vores fælles velfærd.
Tak for bidraget Dan.