Er vores kernevelfærd på vej i graven?

Forsvinder folkepensionen og bliver tilkøb i ældreplejen noget man kan bestille på en App ligesom Uber?

Når man følger udviklingen af vores samfund, set i et politisk perspektiv, er der grund til bekymring. Vil folkepensionen blive bevaret eller forsvinde og vil pleje og omsorg udvikle sig til ny Ubertjeneste?

Arbejdsmarkedspensionerne er nu ved at nå et niveau, så det sammen med ATP, og lønmodtagernes selvstændige indbetalinger til rate- og livspension, er begyndt at udgøre en reel trussel mod vores folkepension. I den liberale kamp der foregår politisk, for at sikre indkomstfordelingen til fordel for middelklassen, er folkepensionen kommet i søgelyset. De borgere der alene lever af folkepension har det svært. Det er jo derfor at man politisk har besluttet at etablere en ældrecheck, som i 2017 kan blive op til 16.600 skattepligtige kr. hvis man har 100 % tillæg til folkepensionen.

Den demografiske udvikling viser at vi bliver flere ældre og så stiger statens udgifter til folkepension. Det er derfor borgerlige politikere arbejder på at løfte pensionsalderen. Der er i dag ikke flertal i folketinget for at løfte pensionsalderen yderligere og så øges presset på ydelsesniveauerne i folkepensionen og i tillægget. Det kunne f.eks. være at man politisk vil øge formuegrænsen for at få tillæg, en grænse der i dag er 84.600,00 kr. Det kunne også være en yderligere nedsættelse af folkepensionens grundbeløb. Folkepensionens grundbeløb blev med skattereformen fra 2012 forringet frem mod 2023. Og forringelserne er i hvert fald noget politikerne drøfter hver gang finansloven er til debat.

Folkepensionen er en grundpille i vores kernevelfærd og derfor bør man drøfte hvordan man sikrer en bevarelse af folkepensionen, for de borgere der ikke har andet, og man skal kunne leve af den. Det betyder at pensionen skal stige og ikke falde. Alternativet kan være at folkepensionen over tid forsvinder.

Der har igennem de senere år været et stort ønske fra kommunerne om at kunne yde tilkøbsydelser til de visiterede ældre. Ønsket har ikke været så meget begrundet i at kunne give en højere kvalitet i ældreplejen, men været et ønske om at blive sidestillet med de private aktører på plejeområdet. Flere kommuner får nu mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser som ekstra rengøring, hjælp til have, vinduespudsning med mere for de ældre som er visiteret til pleje. Hvad vil den udvikling betyde for den kommunale kernevelfærdsopgave i fremtiden?
Vil det betyde at vi får mere brugerbetaling på pleje og omsorgsområdet? Vil man kunne få tilkøb som kan bestilles på en App ligesom Uber? Og vil det få den efterfølgende effekt at de ældre borgere, som ikke har råd til at købe tillægsydelser, vil få en væsentlig lavere kvalitet i den kommunale pleje?

Det er ikke til at forudsige hvordan det udvikler sig, men der vil opstå pres fordi den middelklasse der betaler for tilkøb og som selv har sparet op til pension vil presse det politiske system for at opnå skattelettelser så deres opsparing får større værdi. Det vil ramme de svageste, især dem der ikke har haft mulighed for at spare op og dem der er afhængig af hjælp fra det offentlige.

Den ulighed vi kan følge i indkomstfordelingen (gini-koefficienten) i samfundet vil ændre sig og især uligheden indenfor ældreområdet vil stige markant. De dilemmaer vi kan se, bør kalde på politisk handling der sikrer kernevelfærden for dem som har behov herfor, andet kan vi ikke være bekendt. Det er en folkepension man kan leve af og pleje og omsorg med en ordentlig kvalitet.

De ældre må stille krav til politikerne om at sikre et samfund hvor kerneydelserne bevares.