KL indgår en dårlig aftale med regeringen.
Regeringens aftale med Kommunernes Landsforening for 2024 løser ikke de problemer der er på ældreområdet her og nu eller på længere sigt.
Vi oplever allerede nu, at flere kommuner genåbner deres budgetter for 2023 for at finde besparelser og det går især ud over ældreområdet. Kvaliteten i den pleje og omsorg der ydes fra kommunerne til den ældre sænkes lidt efter lidt. Det rammer både rengøring og personlig pleje især i hjemmeplejen men også på landets plejecentrene.
Den økonomi der stilles til rådighed på ældreområdet, dækker ikke en udvikling med flere ældre og færre ansatte. Regeringen har afsat midler således at det skulle dække det demografiske træk således at når der kommer flere ældre og flere børn så følger pengene med. Det kan godt være at det er rigtigt, men i virkelighedens verden dækker det ikke. Kommunerne er utrolig presset på det specialiserede socialområde, hvor næsten alle kommuner har haft stigende udgifter. For at dække de øgede udgifter her, tages der penge fra bl.a. ældreområdet.
En af de grupper af ældre der bliver hårdest ramt, er ældre med diagnosen demens. Her er der tegn på at kommunerne foreslår besparelser for borgere med begyndende demens. Det betyder at de aktiviteter som kommunen stiller til rådighed med bl.a. dagcentre og andet til lettere demente bliver sparet væk og det overlades til de pårørende at stå med opgaverne. Det betyder så at det bliver sværere for de pårørende at klare den almindelige hverdag og samtidig udvikler demensen sig hos den ældre hurtigere og den ældre bliver hurtigere plejekrævende og derved dyrere for kommunen på sigt.
Det er måske underligt at forstå at der skal findes besparelser i en tid hvor pengene vælter ind i statskassen. Jeg har skrevet det nogle gange at det er budgetloven og den fastsatte serviceramme der sætter begrænsninger for hvad der kan bruges på service over for de ældre. Men et andet problem der presser sig på, er manglen på hænder i plejen. Alle statistikker viser at der kommer til at mangle ansatte i sundhedssektoren og her især i hjemmeplejen og på plejecentrene. Der er vel efterhånden ikke nogen brancher i den offentlige sektor der ikke står over for at mangle arbejdskraft. Men hvad vil man gøre indenfor pleje og omsorgsområdet? Desværre har kommune ikke de økonomiske muskler der skal til for at løse problemet. Der burde oprettes et væsentligt større antal uddannelsespladser i kommunerne. Samtidig burde der iværksættes en ordentlig uddannelsesindsats så de ufaglærte fik en opkvalificering så de kunne fastholdes indenfor området, men det koster og det er der desværre ikke afsat penge til i den indgåede aftale.
Nu venter vi på ældreministeren og hendes bud på hvordan ældreområdet får en opdatering. Ministeren har her i 2023 udgivet en redegørelse for ældreområdet. Vi har hørt meget om fritstilling af området og vi ser nu frem til en ældrelov som vil adressere alle de problemstillinger der er indenfor området og som er et resultat af en mangeårig udsultning af ældreområdet. Så må vi håbe at den kommende ældrelov vil sikre en større tryghed for de ældre medborgere som er eller bliver afhængig af hjælp fra det offentlige.