Kontrolleret indvandring bliver en nødvendighed i Europa
Europa står over for en demografisk udvikling, som kommer til at ændre vores arbejdsmarkeder markant i de kommende årtier. I land efter land falder fødselstallene, samtidig med at befolkningen bliver ældre. Det betyder, at færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet, mens flere går på pension.
Hvis Europa samtidig vil fastholde økonomisk vækst og den velfærd, som vores samfund bygger på, opstår et grundlæggende spørgsmål:
Hvor skal den nødvendige arbejdskraft komme fra?
For Danmark er det allerede en del af virkeligheden.
Danmark har høj beskæftigelse og relativt lav ledighed, men virksomhederne har fortsat svært ved at finde medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det gælder blandt andet inden for håndværk, byggeri, industri, transport, sundhed og en række tekniske og specialiserede områder.
Udenlandsk arbejdskraft er derfor blevet en væsentlig del af det danske arbejdsmarked. Omkring 450.000 udenlandske statsborgere er i beskæftigelse i Danmark, svarende til lidt over 14 procent af de beskæftigede. En beregning fra Dansk Erhverv anslog, at udenlandsk arbejdskraft i 2022 bidrog med omkring 255 mia. kr. til dansk BNP. Samtidig gav personer, der var kommet til Danmark med arbejde som opholdsgrundlag, et samlet nettobidrag til de offentlige finanser på omkring 17,7 mia. kr.
Tallene viser ikke, at al indvandring er en økonomisk gevinst. Men de viser, at arbejdskraftindvandring kan være en betydelig økonomisk fordel, når mennesker kommer hertil for at arbejde, betaler skat og indgår på arbejdsmarkedet.
Europa kan ikke længere bare hente arbejdskraft internt
I mange år har Danmark og andre vesteuropæiske lande kunnet hente arbejdskraft fra eksempelvis Polen, Rumænien, Bulgarien og andre østeuropæiske lande. Men den model er under forandring.
De lande, der tidligere har leveret arbejdskraft til Vesteuropa, får selv problemer med lave fødselstal, aldring og mangel på arbejdskraft. Det gælder blandt andet Polen, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Italien og Spanien.
Dermed kan Europa ende i en situation, hvor landene konkurrerer om den samme arbejdskraft.
EU har fortsat en ledighed på omkring 6-7 procent, men ledighed er ikke det samme som, at virksomhederne kan finde de kompetencer, de efterspørger. Europa mangler blandt andet sygeplejersker, læger, elektrikere, smede, ingeniører, IT-specialister, chauffører og medarbejdere inden for bygge- og industrifagene.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor mange mennesker der står uden arbejde. Det er også, om vi har de rigtige kompetencer på det rigtige sted.
Spanien og Italien viser, hvad der venter
Spanien er et godt eksempel på, hvor hurtigt demografien kan ændre et lands behov for indvandring. Landet har en af Europas laveste fødselsrater, samtidig med at immigrationen allerede spiller en meget stor rolle på arbejdsmarkedet.
IMF vurderer, at immigration stod for omkring tre fjerdedele af beskæftigelsesfremgangen i Spanien fra 2022 til 2025. De langsigtede fremskrivninger viser samtidig, at Spanien vil være afhængig af fortsat nettoindvandring, hvis arbejdsstyrken skal fastholdes. I et centralt scenarie forventes en nettoindvandring på omkring 234.000 personer årligt omkring 2035 og omkring 196.000 omkring 2050.
Italien står med en endnu større udfordring. OECD vurderer, at landet kan miste omkring 5 millioner personer i den arbejdsdygtige alder frem mod 2040 sammenlignet med 2025. Frem mod 2060 ventes den arbejdsdygtige befolkning at falde med mere end en tredjedel.
Italien kan naturligvis forsøge at modvirke udviklingen gennem højere beskæftigelse blandt kvinder, senere pensionering, uddannelse, automatisering og højere produktivitet. Men det vil være vanskeligt helt at opveje det demografiske fald.
Derfor bliver en målrettet rekruttering af udenlandsk arbejdskraft også en del af løsningen.
Kontrolleret indvandring er ikke det samme som åbne grænser
Det er vigtigt, at vi skelner mellem forskellige former for indvandring.
Der er stor forskel på asylindvandring, familiesammenføring, studerende og arbejdskraftindvandring. De forskellige former har forskellige konsekvenser for økonomi, integration og de offentlige finanser.
Danmark kan derfor godt føre en stram asylpolitik og samtidig have en mere åben og målrettet politik over for den arbejdskraft, som virksomhederne faktisk mangler.
Det er ikke en modsætning. Det kan tværtimod være udtryk for en kontrolleret indvandringspolitik, hvor antallet og typen af personer, der kommer til landet, i højere grad afspejler arbejdsmarkedets behov og vores evne til at integrere.
Europa kommer til at konkurrere om arbejdskraft
Det måske mest oversete problem er, at Danmark ikke står alene.
Hvis Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Danmark og en række andre europæiske lande samtidig får brug for udenlandsk arbejdskraft, bliver konkurrencen om medarbejderne større.
Og hvis Polen, Rumænien, Bulgarien og andre østeuropæiske lande samtidig selv får mangel på arbejdskraft, kan Danmark ikke tage for givet, at vi fremover kan hente de samme medarbejdere fra EU, som vi har gjort hidtil.
Europa kan derfor blive nødt til i stigende grad at rekruttere fra lande uden for Europa – eksempelvis Indien, Filippinerne, Tyrkiet, Marokko og andre lande.
Det ændrer grundlæggende konkurrencen om arbejdskraft.
Danmark skal have en langsigtet strategi
Vi bør derfor føre en indvandringspolitik, der både tager højde for vores demografiske udvikling og vores integrationskapacitet.
For det første skal Danmark uddanne flere af de faglærte og specialiserede medarbejdere, som vi selv kan uddanne.
For det andet skal vi gøre det attraktivt og enkelt for de mennesker, Danmark har brug for, at komme hertil for at arbejde – med klare krav om arbejde, selvforsørgelse og integration.
For det tredje skal vi fastholde en kontrolleret og konsekvent asylpolitik, så vores integrationskapacitet ikke overskrides.
Debatten bør derfor ikke reduceres til et valg mellem “åbne grænser” eller “lukkede grænser”.
Det afgørende spørgsmål er:
Hvordan sikrer vi, at den indvandring, vi har, passer til Danmarks økonomiske behov og vores evne til at integrere mennesker i samfundet?
Europa er på vej ind i en situation, hvor arbejdskraft bliver en stadig mere knap ressource. Derfor kan kontrolleret arbejdskraftindvandring for mange europæiske lande blive mindre et ideologisk spørgsmål og mere et spørgsmål om økonomisk nødvendighed.
Danmark bør begynde at planlægge efter den virkelighed nu.