Vi har efterhånden et stort antal af redegørelser og anbefalinger på ældreområdet. Som kan danne rammen for en samlet ældrelov. I september 2022 kom anbefalingerne fra det nationale rådgivende panel og ekspertgruppe om fremtidens ældrepleje. Disse anbefalinger indeholder mest forslag til ændringer i den måde som plejeområdet er organiseret på. Det handler om ændrede visitationsregler, mere personlige kvalitetsstandarter og en større fleksibilitet i plejen.
I marts 2023 kom så en redegørelse om ældreområdet fra ministeren. En redegørelse der indeholdt en god dokumentation og status her og nu på ældreområdet.
I dokumentationen var der også fremskrivninger på hvor mange flere ældre der vil være i samfundet frem mod 2060. Der var også fremskrivninger på hvor mange medarbejdere der vil mangle. Alene i 2030 vil der være en mangel på 17.000 medarbejdere.
Det kapitel der fylder mindst i redegørelsen, er afsnittet om økonomi. Ældresagen har også været ude med kritik af at der ikke i finansloven for 2023 var afsat midler til ældreområdet. Det er vel også derfor vi endnu ikke har set konjunkturerne af en ældrelov.
Det er vel gået op for alle, at når man ser på udviklingen, så vil ældreområdet i takt med at flere ældre lever længere blive meget omkostningstungt for samfundet. Det handler om øgede udgifter på sundhedsområdet, øgede udgifter til plejeboliger med mere og øgede udgifter med højere løn og bedre arbejdsmiljø der kan fastholde og øge antallet af ansatte i plejesektoren.
Medens vi venter på udspillet til ældreloven, stiger uligheden i ældreplejen. Det sker ved at flere og flere er begyndt at tegne en omsorgsforsikring som nu udbydes af flere forsikringsselskaber. Oversat betyder det at dem der har råd til det forsikrer sig, så de kan være sikre på at få dækket de huller der er i den offentlige kommunale pleje og omsorg, de bliver flere og flere og samtidig bliver den offentlige pleje og omsorg der stilles til rådighed for borgerne, ringere og ringere. Vi kan allerede her i 2023 se at der gennemføres besparelser på ældreområdet i flere og flere kommuner. Nogen steder er det så slemt at de kommunale Seniorråd er begyndt at klage over besparelserne til ankestyrelsen. Besparelserne sker på trods af, at der gennem aftaler mellem KL og regeringen er garanti for økonomisk dækning af den demografiske udvikling. Men det slår ikke til, der mangler økonomi i kommunerne til dækning af de stigende udgifter.
Debatten om økonomi i ældrepleje har her i sommerregnen fået temperaturen til at stige. Det skete efter at den politiske ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen i et indlæg foreslog en personlig opsparing til ældrepleje for på den måde at sikre økonomi til området og sætte en stopper for den stigende ulighed gennem alternativ til udviklingen med flere forsikringer.
En oplæg der fik alle politiske modstandere og flere ældreorganisationer til at skubbe ideen ned af bakke.
Ældrepleje og omsorg skal være en samfundsopgave lyder det fra alle sider. Det betyder at den nødvendige økonomi skal sikres gennem omlægning og ændret prioritering i den samlede nationaløkonomi eller ved skatteforhøjelse. Vil det ende med at den kommende nye top top skat i virkeligheden kommer til at bliver en velfærdsskat dækket af dem der tjener mest i samfundet? Nej det er nok alt for solidarisk. Men måske vil den kommende ældrelov give noget af svaret, men hvor længe skal vi vente.
Peter Kay