Det har været en god oplevelse at se den solidaritet som de offentlige forbund har vist her ved overenskomstforhandlingerne for den offentlige sektor. Det er samtidig en flot forståelse af, at forhandlerne så tydeligt har forhandlet med det formål at fastholde lønmodtagernes rettigheder. For det første har det handlet om en lønudvikling der svarer til hvad lønudviklingen er i den private sektor, for det andet handler det om at få indskrevet lærernes arbejdstid i overenskomsterne samt få stadfæstet at den gratis frokost på det statslige område er en del af overenskomsten. En opfattelse som moderniseringsstyrelsen desværre ikke har. Derfor skal den gratis frokost indskrives i statens overenskomster, uden modydelse.
Det offentlige område har på mange måder været under et helt urimeligt pres som både er gået ud over de ansatte og dem der er afhængig af den offentlige service. Presset på den offentlige sektor stammer fra EU, som efter den globale finansielle krise har gået målrettet for at beskærer den offentlige sektor i hele EU. I ugebrevet A4 fra december 2010 var overskriften ”Europa slagter den offentlige sektor” Her gennemgik ugebrevet hvad der fra EU var af oplæg om den offentlige sektor og til ugebrevet udtaler Formand for OAO-Stat, Flemming Vinther følgende ” »At køre en damptromle hen over overenskomsterne i Danmark ville være helt uhørt. Det, tror jeg simpelthen ikke, vil ske. Det ville være i klar modstrid med den politik, vi har ført i mange år, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere har sat sig ned og aftalt tingene. Især blandt sydeuropæiske lande er der jo en langt større accept af, at resultater kan opnås via lovgivning, og så kan man jo også lovgive den anden vej,« påpeger Flemming Vinther.” Er det i virkeligheden det, der er ved at ske? Er det i virkeligheden sådan at Regeringen med baggrund i EU, ønsker at afskaffe den danske model, således at hele det offentlige område fremover skal reguleres af lovgivning. Igennem de seneste 10 – 15 år har vi oplevet at de offentlige ansatte er blevet presset af effektiviseringer på 2 %. De har skulle løbe stærkere uden at løn og arbejdsforhold er blevet forbedret i samme takt. Vi har set den ene kommunalaftale efter den anden indeholde beskæringer af den kommunale økonomi, der igen har betydet nedskæringer i den offentlige sektor efterfulgt af dårligere offentlig service især over for dem som har haft det største behov. Nu er jeg som senior optaget af de vilkår som især de ældre udsættes for i den økonomiske udhuling af den offentlige sektor og jeg er helt klart af den opfattelse at nu er nok, nok.
Mange pensionister har spurgt mig, hvad kommer disse overenskomstforhandlinger os ved. Der er kun at sige, at hvis vi skal sikre at børn og unge bliver passet på forsvarlig vis og vores unge får en uddannelse med høj kvalitet og de syge kan få den bedste behandling og pleje og omsorg for de ældre skal ske professionelt, så er de nødvendigt at de offentlige ansatte får en ordentlig løn samt ordentlige arbejdsmiljømæssige arbejdsforhold og det kan kun sikres gennem overenskomsterne. Derfor bakker vi alle op om de offentlige ansatte.