Regeringen må overveje om ikke man skal ændre forhandlingsstrategien for åbningen af Danmark efter corona krisen.
Regeringen må overveje om ikke man skal ændre strategien for åbningen af Danmark efter corona krisen. Når man ser pressens behandling, så fremgår det meget tydeligt at den borgerlige opposition ikke tør tage ansvaret for en kontrolleret åbning. De bruger alle deres kræfter på at kritiserer processerne ud fra deres egne ideologiske holdninger og meninger. Det står rimeligt klart, at Regeringens strategi er at undgå tab af liv, undgå at sundhedssystemet bliver overbelastet samt at åbne op, kontrolleret i et tempo der underbygger strategiens hovedmål. Som følge af alle kritikpunkterne fra de borgerlige, har regeringen åbnet op for en delvis inddragelse af folketingets partier i første fase, samt fuld inddragelse gennem forhandling om fase 2.
Det virker som om at de borgerlige partier i den grad forsøger at skabe et indtryk af en regering der hopper fra tue til tue og ikke har en klar plan for hvordan man kommer videre. Den proceskritik følges godt op i den borgerlige presse. Problemet er bare, at den borgerlige kritik medvirker til at skabe stor usikkerhed i befolkningen. Det står nogenlunde klart at de borgerlige og de Radikale ikke er enige i regeringens strategi. De vil gå længere. De siger ofte at åbningen skal være sundhedsmæssigt forsvarligt og bygge på myndighedernes viden om smittetrykket. Det gør de til trods for at myndighederne ikke ved tilstrækkeligt om hvordan corona udvikler sig og derfor bygger deres viden på løbende data om dødsfald, indlæggelser, intensiv behandling samt antallet af smittede. Der kan ikke fremlægges en sikker prognose, for smittetrykket eller i øvrigt for udviklingen af corona dags dato.
Derfor bør regeringen opgive den fulde inddragelse af folketingets partier i åbningen af Danmark. Regeringen må have sikkerhed for, at de partier der vil medvirke i den videre proces, bakker op om Regeringens strategi og mål. Det er i øvrigt på samme måde som en regering ville tilrettelægge en forhandling om finansloven eller andre større reformer. Det vil skabe en mere tydelig retning, hvis et flertal i folketinget med fælles udgangspunkt kunne gennemføre processen. Den nuværende metode går simpelthen ikke. Det skyldes i stor udstrækning at flere partier i folketinget ikke tør tage det fulde ansvar for åbningen fordi de ikke ved hvordan sundhedskrisen slutter. Kan regeringen ikke opnår tilslutning til en sådan forhandlingsproces så må den jo efterlyse en tillidserklæring i folketinget eller overveje at spørge befolkningen.