Der nedsættes nu en kommission, der skal se på, hvordan det kunne gå så galt med det danske skattevæsen. Desværre vil det nok blive svært at placere et ansvar, da skandalen bygger på en ideologisk strategi. I min analyse af problemerne opstår de helt tilbage i slutningen af 1980’erne, da Anders Fogh Rasmussen (AFR) blev økonomi- og skatteminister.
Samtidig med, at AFR var skatteminister i den daværende KV regering, var han i gang med at skrive den liberale strategi med titlen ”Fra socialstat til minimalstat”. AFR var i sine tanker meget optaget af at opfatte staten som en frit svævende kolos, som begrænsede borgernes frihed. Tankegangen gik helt over i, som det er skrevet i bogen, at foreslå ændringer i grundloven. Der skulle efter AFRs mening stilles generelle krav til lovenes karakter. Han var optaget af, at alle love skulle være baseret på personlige frihedsrettigheder.
Som argumentation for sin påstand beskriver AFR et eksempel fra skatteområdet. Det handler om, at socialdemokratiske skattepolitikere flere gange havde fremsat forslag om indførelse af en omgåelses-klausul i skattelovgivningen. Denne klausul skulle medvirke til at give skattemyndighederne mulighed for at afgøre skønsmæssigt, om en borger havde haft til hensigt at unddrage sig skat, og at myndighederne dermed kunne tilsidesætte borgerens skattemæssige dispositioner. AFR mente, at det var uretfærdigt, når borgeren ikke havde begået formelle lovovertrædelser. AFR mente, at det var et ”torpedoangreb” på selve menneskets grundrettigheder.
I tankegangen var AFR optaget af, at socialstaten og dermed velfærdsstaten med mange overførselsindkomster var en trussel mod det private initiativ. En holdning, der i øvrigt har gennemsyret holdningerne hos Venstre, og som har haft stor betydning for omfordelingspolitikken helt frem til i dag.
Som ny skatteminister i 1987 begyndte AFR en drastisk omlægning af sit ministerium og indførte en række nedskæringer. Told og skat, som havde været selvstændige direktorater, blev i 1989 lagt sammen til en ny skatte- og afgiftsstyrelse. Samtidig blev selskabsligningen minimeret i en sådan grad, at flere uafhængige iagttagere vurderede, at der årligt blev snydt for 1 mia. kr. i skat på grund af den manglende kontrol. Der er ingen tvivl om, at disse forandringer havde en ideologisk baggrund, når man sammenholder det med de tanker, AFR havde i sin liberale strategi. Som bekendt forlod AFR skatteministerposten i november 1992 som følge af beskyldninger om kreativ bogføring.
Jo, den gode Anders har været en dyr dreng for sammenhængen i det danske samfund. Fra 1993 og helt frem til 2001 var der løbende debatter om at sænke skatten, men det skete ikke. Det var først i Regeringsgrundlaget for den nye borgerlige Regering i 2001, at vi så en ny udvikling for skatten. Der var stadigvæk problemer med kontrollen, som gjorde, at staten ikke fik opkrævet skat. Nu kom så det nye ud fra tankegangen, kan vi ikke nedsætte skatten, så må vi jo gøre noget for at stoppe den. Hermed fik vi skattestoppet med følgende principper:
- Ingen skat eller afgift må sættes op.
- Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.
- Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.
- Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationaleaftaler, kan mindre provenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenue
- Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Der stod godt nok i Regeringsgrundlaget, at først stopper vi skatten, og så sænker vi senere skatten på arbejde.
Lige siden skattestoppet blev indført, har både økonomiske vismænd, OECD og andre eksperter advaret om de negative konsekvenser af skattestoppet, og som det også fremgår af historien, så var det en kombination af skattestop og afdragsfrie lån, der skabte boligboblen i slutningen af 2007, og som førte til, at den økonomiske krise ramte Danmark ekstrem hårdt i forhold til andre lande.
Regeringen blev også klar over, at de måtte have større kontrol med de offentlige udgifter for at få styr på økonomien, og de nedsatte derfor en strukturkommission i 2002, som fik til opgave at fremkomme med et forslag til ændringer i den kommunale og regionale struktur. Det var i bund og grund et forslag, der havde til opgave, indirekte, at gennemføre en effektivisering af den kommunale og regionale struktur samt flytte opgaver fra kommuner til staten og fra amter til kommuner. Reformen med de nye kommuner og Regioner blev vedtaget i folketinget i juni måned 2005.
Som konsekvens af kommunalreformen blev de kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told– og skattemyndigheder til en statslig enhedsforvaltning. Denne enhedsforvaltning overtog den kommunale inddrivelse af offentlige restancer, en restance der i dag i 2017 er oppe på 100 mia. kr.
Det var daværende Skatteminister Kristian Jensen, der gennemførte omlægningerne af skat, og som i dag erkender, at det gik noget stærkt. Det var måske ikke helt gennemtænkt med overflytningen med inddrivelsen af restancer. Hvis man tager udgangspunkt i de tanker, som Anders Fogh Rasmussen havde om skatteopkrævning herunder borgernes retsstilling og den enkeltes frihed i sin bog, så kan man godt konkludere, at ideologien holder. Staten mister indtægter, som så omsættes i besparelser på de offentlige budgetter, og derved indskrænkes velfærdsstaten (socialstaten).
Kristian Jensen fik i 2009 en næse for at overtræde grundloven. Han gav virksomheder lov til at udskyde skat og moms, uden at det var vedtaget i folketinget. Men det var helt i overensstemmelse med den tankegang, som AFR stod for.
Der er desværre ikke nogen sikre beregninger for, hvad strukturreformen har kostet det danske samfund. Der skete umiddelbart en job- og lønfest med 35.000 flere offentligt ansatte og til en pris omkring 14,6 mia. kr. Der er ikke beregnet, hvad transaktionsomkostningerne ved strukturændringerne beløb sig til, men det er sikkert et meget stort mia. beløb. Og udviklingen med store offentlige ekstra udgifter skete umiddelbart før, den økonomiske krise brød ud i 2008.
Som kompensation, hvem ved? så fik kommunerne også statslige opgaver, hvor Den statslige arbejdsformidling blev nedlagt og overflyttet til jobcentre i de enkelte kommuner. På mange områder skete der virkelig et stort produktivitetstab i den offentlige sektor, for kompetencerne flyttede ikke med opgaverne. Dette produktivitetstab har også haft store konsekvenser for økonomien og sammenhængen i samfundet. Ud over disse ikke særlig gennemtænkte beslutninger kan man så også lægge de mange mislykkede statslige IT løsninger, som kostede samfundet penge. Her er en lille oversigt:
- Amanda, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Skrottet i 2008. Pris: En milliard kroner.
Civilstraffe. Domstolsstyrelsens it-system. Skrottet i 2008. Pris: mindst 80 millioner kroner.
3. Polsag. Politiets sagsbehandlingssystem. Kørt i pilotdrift i Bornholms Politi, men det viste sig ikke at fungere ordentligt. Skrottet i 2012. Pris: Ca. en halv milliard kroner.
4. PROASK. Arbejdsskadestyrelsens it-system. Skrottet i 2014. Pris: 164 millioner kroner.
5. DeMars. Forsvarets centrale IT-system. Stærkt forsinket. Sat i drift i 2004. Budget overskredet med minimum 400 millioner kroner.
6. Digital tinglysning. Bestilt af Domstolsstyrelsen. Forsinket 1,5 år. Indført 2009 med store vanskeligheder. Budget overskredet med 266 millioner kroner.
7. EFI. Skats inddrivelses-system, Forsinket 6 år. Indført 2013 med store startvanskeligheder. Prisen for det endelige system er fortrolig. Sidste gang prisen var offentlig, lød den på 292 mio kroner. Skrottet i 2017
8. Daccis. Forsvarets it-system. Skrottet i 2008. Pris: 410 mio. kr. Leverandøren, svenske SAAB, blev dog dømt til at betale en erstatning til Forsvaret på i alt 200 millioner i 2013.
Systemer, som er politisk besluttet, og som har kostet samfundet mere end 3 mia. kr., uden at der er kommet noget ud af det.
Når man læser de udmeldinger, der har været i pressen gennem årene, bygger det meget på, at der ikke har været et gennemarbejdet og dokumenteret grundlag for de beslutninger, der er truffet. Uanset hvilke advarsler, der har været fra eksperter, økonomer, med flere, så var drejebogen for afvikling af Velfærdsstaten (socialstaten) skrevet, og det var den, der satte retningslinjerne for en ideologisk omvæltning af velfærdssamfundet.
Det vil blive svært at placere et administrativt ansvar for skatteskandalen, men der ligger måske et politisk ideologisk ansvar. Alle partier i folketinget har indirekte været med i flere af de politiske beslutninger, der er gennemført. Thorning-Schmidt regeringen fra 2011 – 2015 kunne ikke ændre på udviklingen. De var bundet af de beslutninger, som de Radikale havde indgået med de borgerlige partier om den økonomiske politik, og som var en fortsættelse af tankegangen fra Anders Fogh Rasmussen.
Det var Lars Løkke Rasmussen, der i 2001, som politisk håndværker, blev sat i spidsen for at gennemføre de store omlægninger af velfærdsstaten. En proces, der rigtig kom i gang, da LLR blev udnævnt til Sundheds- og indenrigsminister, og en proces, der i øvrigt fortsætter den dag i dag.
Processen om udflytning af statslige arbejdspladser er en del af den ideologiske strategi. Staten som samlet virksomhed mister overblikket gennem decentraliseringen med udflytningen. Når der sker en decentralisering, så betyder det samtidig, at der også sker en centralisering. Centralisering er, at den politiske magt styrkes. Og Regeringen har allerede annonceret at fortsætte disse udflytninger, uden at der er sket en evaluering af de nuværende udflytninger.
Der er heller ikke sat pris på, hvad udflytningen af statslige arbejdspladser koster samfundet, men det er ikke billigt. Det er tidligere anslået, at de 4000 job, der flyttes, koster 4 mia. kr., og hertil skal tillægges transaktionsomkostninger (ikke medregnede merudgifter).
Skatteskandalen er et udtryk for en skandaløs politisk styring af det Danske samfund gennem de seneste 15 – 20 år. Mange har forsøgt at give EU og andre udefra kommende forhold skylden for det, der ikke lige er lykkedes. Der er gennem årene kommet et utal af beklagelser og undskyldninger for det, der er gået skævt. Mange, især i embedsværket, er blevet gjort til offer for den skandaløse politiske styring. Venstre kan måske være tilfreds med, at de fortsat har nøglen til angrebet på velfærdsstaten. Anders Fogh Rasmussen er også så tilfreds, at han nu genudgiver sin bog her 20 år efter, den udkom første gang.
Hvordan kan det ske, at den danske befolkning har affundet sig med, at det politiske system har skaltet og valtet med borgernes skattepenge gennem så mange år? Ja, det er jo befolkningen, der sammensætter folketinget, og derfor har de år efter år, valg efter valg, overladt styret til en politik, der undergraver velfærdsstaten.
Er skatten blevet mindre? Hvis man ser på skattetrykket, altså den skat dansker betaler, som er målt som % af BNP, så er det ikke blevet mindre gennem årene. I 1987 var det 46,8%, og i 2015 var det 46,3%, forskellen er marginal. Så man kan konkludere, at Danskerne stadigvæk betaler en høj skat, trods utallige løfter om at sænke skatten. De eneste, der har fået det bedre, det er skattesnydere og skattesvindlere og boligejere, der har været begunstiget af skattestoppet. Mange har virkelig forstået at udnytte de fatale politiske beslutninger på skatte- og afgiftsområdet samt andre områder i samfundet.
Med de mange ideologiske omvæltninger bl.a. i samfundets institutioner som følge af en bestemt ideologisk politik, har velfærdsstaten lidt så groft, at både det sociale sikkerhedsnet og samfundets sammenhold har tabt pusten.
Uligheden er steget, flere er blevet fattige, flere er blevet hjemløse, og vores uddannelser er forringet i en sådan grad, at tabet i velfærdsstaten bliver endnu større, hvis ikke nogen vender skuden. Skatteskandalen giver virkelig mulighed for, at vi får en grundlæggende debat om, hvilken vej vi skal fortsætte. Vi må gøre op med det ideologiske angreb på velfærdsstaten og tankegangen fra Anders Fogh Rasmussen.
2 tidligere formænd for KL fortæller i pressen, hvordan de prøvede at advarer mod ændringerne i skat tilbage i 2004. Hvilket fik Mogens Lykketoft til på facebook at skrive følgende
” Den systematiske ødelæggelse af skattekontrol og -inddrivelse er den alvorligste skandale i nyere Danmarkshistorie. Det har kostet astronomiske beløb i tabte indtægter, der kunne være brugt til mere velfærd. Og det har nedbrudt folks vilje til at betale, når de ser hvor let de rigeste selskaber og personer slipper uden om. Ansvaret ligger hos Venstres regeringstop med Fogh, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, der blev kraftigt advaret af deres egne folk i kommunerne. Deres forsøg på at tørre det af på senere skatteministre er usmageligt. Men meget trist, at Thorning-regeringens top ikke indså, at nedskæringerne var ødelæggende”
Efter min opfattelse er den systematiske ødelæggelse ikke kun en problemstilling der udspringer af skat. Det er hele samfundet der er ramt.
Peter Kay Mortensen