Der er brug for et systemskifte og aktivering af det sociale flertal i Folketinget
Siden den økonomiske krise brød ud i 2008, har der været truffet politiske beslutninger, der har øget uligheden og svækket den offentlige service for flere grupper i det danske samfund, herunder de ældre, de syge samt de handicappede, der har behov for hjælp. Alle har fået forringet deres vilkår, og det skal ændres, men det kræver, at det sociale flertal i folketinget ændrer kurs.
Lehman Brothers var det finanshus i USA, der igangsatte en verdensomfattende økonomiske krise den 15. september 2008. Det begyndte med, at der gik hul på en boligboble. Herefter væltede det ene korthus efter det andet især i den finansielle sektor, som blev ramt gennem deres refinansiering på tværs af landegrænser og dermed blev rigtige mange investeringer over nat værdiløse. Det medførte, at der blev mangel på penge, og efterfølgende måtte flere virksomheder, dreje nøglen om på grund af manglende kapital og kreditter, som bankerne ikke kunne stille til rådighed. I Danmark mistede vi mere end 180.000 job i industrien som direkte følge af krisen.
Den daværende Fogh regering havde i perioden frem mod 2010 ført en slap økonomisk politik med skattelettelser for mere end 51,7 mia. kr. over en periode på 10 år. Regeringen kunne derved ikke leve op til sine økonmiske forpligtelser overfor EU. Det betød, at der skulle gennemføres flere besparelser for at få den offentlige saldo bragt i overensstemmelse med EU.
Samtidig brugte den daværende regering utrolig mange midler på at redde den finansielle sektor i Danmark. Det fortsatte med Thorning-Schmidt regeringen fra 2011, hvor man lavede den ene bankpakke efter den anden for at undgå, at de store banker gik ned. Danske Bank var på randen af en konkurs, og vi husker alle, hvad der skete med Roskilde Bank, Amagerbanken, FIH og mange flere, som bukkede under som følge af krisen.
I kølvandet på den økonomiske krise handlede det politisk om at rette på samfundsøkonomien og at skabe fornyet vækst, der senere kunne omsættes til job, så der igen kunne skabes fuld beskæftigelse.
Men hvor skulle pengene til vækst og skattelettelser komme fra?
Løkke Rasmussens regering i 2010-2011 prioriterede på forskellig vis. I sin nytårstale 2010 aflyste Statsministeren skattelettelserne. Men i maj måned 2010 kom dagpengeforliget, hvor VK regeringen, med støtte fra Dansk Folkeparti, nedsatte dagpengeperioden fra 4 til 2 år, og samtidig blev genoptjeningskravet forhøjet fra 6 til 12 måneder.
Med sin nytårstale i 2011 kom det tydeligere frem, hvorfra man ville skaffe den nødvendige økonomi. Tilbagetrækningsreformen med nedsættelse af efterlønnen fra 5 til 3 år samt stigning i pensionsalderen blev annonceret og senere gennemført med VKO og de Radikale. En reform, der skulle give et økonomisk råderum på 47 mia. kr. i 2020.
Thorning-Schmidt regeringen var på den økonomiske side bundet op på de Radikale, hvorfor det ikke var muligt at sikre en fornuftig vækst i den offentlige sektor, der blev derimod skåret ned, og uligheden voksede bl.a. med indførelse af den nye førtidspensionsreform.
Med den nye Venstreregering fra slutningen af 2015 fortsatte man med at øge uligheden med indførelse af kontanthjælpsloft og integrationsydelse samt 225 timers reglen. Kommunerne måtte som en del af kommuneaftalen gennemføre besparelser, som i stor udstrækning ramte ældreområdet. Flygtningekrisen samt den demografiske udvikling lagde ekstra pres på økonomien lokalt, og det ramte bl.a. ældreområdet hårdt. Dansk Folkeparti har både ved finansloven for 2016 og 2017 forsøgt at sikre ekstra penge til ældreområdet, men pengene er brugt til meget andet som følge af den pressede kommunale økonomi.
Nu er vi nok nået det punkt, hvor der ikke længere kan spares på ældreområdet og over for de syge og handicappede, uden at det går ud over den basale pleje og omsorg samt behandling for de mennesker, der har behov og ikke kan selv. Den nye trekløverregering har bebudet yderligere nedskæringer i den kommunale økonomi med en vækst på 3%. For at fastholde den kommunale service med den demografiske udvikling viser alle prognoser, at væksten skal vokse til omkring 6 %.
Vi får ikke stoppet den negative udvikling over for de svagere grupper med den nuværende regering. Derfor skal der et politisk systemskifte til, hvis værdigheden i pleje og omsorg for de ældre, de syge og de handicappede skal genetableres.
Væksten er tilbage på sporet. Vi har fået genetableret mere end 150.000 jobs i industrien, og den finansielle sektor i Danmark er selvkørende. Nu må det være muligt at skabe bedre vilkår for dem i det danske samfund, der har brug for det. Yderligere nedskæringer for de dårligst stillede vil kunne skabe et folkeligt oprør, hvis ikke der sker en forandring, herunder at det sociale flertal i Folketinget ændrer kurs.