Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at indføre mere lighed i sundhed. Det skal indgå som et mål fra 2020. Det er godt at der nu er kommet et større fokus på at skabe lighed i sundhed og det er godt at man nu begynder at opstille mål. Men det vi trænger til nu, det er at der bliver handlet på området.
De mange besparelser som kommunerne gennem de seneste 10-15 år har gennemført inden for pleje og omsorg er sket samtidig med besparelser på Hospitalerne. Disse besparelser har været stærkt medvirkende til at øge uligheden i sundhed. Det fremgår bl.a. af tal fra en undersøgelse, gennemført af foreningen Danske Patienter, at 53% af danskerne giver udtryk for, at man som patient selv er nødsaget til at insistere for at få den rette behandling. Det betyder at ressourcestærke patienter er privilegeret i behandlingssystemet og at de ressourcesvage er taberne. Det er et klart bevis for den manglende lighed i sundhed ikke mindst set i forhold til sygdomsbehandling. At der så samtidig er mange borgere der ikke har adgang til en praktiserende læge, skaber yderligere ulighed.
En af de største årsager til at vi ser den stigende ulighed, det er uden tvivl den opgaveflytning der foregår i øjeblikket mellem det regionale sundhedsvæsen og den kommunale sundhedsservice. Der er virkelig mange borgere der tabes i overgangen fra behandling på hospitalerne og til den rehabilitering samt pleje og omsorg der stilles til rådighed i ens hjemkommune. En af de største problemstillinger der er i den forbindelse det er spørgsmålet om hvornår en behandling på Hospitalet slutter og hvornår kommunen overtager.
Det er nemlig spørgsmålet om hvilken behandling kommunen skal give sin borger. Hører det under sundhedsloven eller hører det under serviceloven. Hvis patienten udskrives til fortsat behandling på en kommunal akutplads, fordi kommunen vil spare på udgifterne til Regionen, så er det fortsat behandling under sundhedsloven og derved gratis for patienten. Men mange kommuner har fundet en metode til at omgå reglerne så patienten ikke fastholdes i sundhedsloven med den gratis ydelse. Kommunen får patienten til at vælge at blive udskrevet til specialiseret sygepleje på en akutplads, som kommunen åbenbart mener hører under serviceloven og derved kan kommunen spare på omkostningen til indlæggelse og kræve gebyr for ydelser i forbindelse med rehabilitering, pleje med mere.
En indlæggelse på Hospital koster mindst ca. 4.500, – kr. pr. døgn. Derfor er der incitament til at få borgeren hurtig hjem og derved spare. Samtidig med at kommunen sparer på regningen fra Hospitalet, så tager de gebyr for ophold på akutplads med specialsygepleje i kommunen, en udgift som kan løbe op i ca. 4.800 pr. måned. Problemet er bare at mange borgere ikke kender deres rettigheder her og ofte kommer til at betale kommunen for en sundhedsydelse der i virkeligheden er gratis. Det er brugerbetaling ind ad bagdøren og den udvikling må stoppes.