Med de krav som Regeringen stiller over for regioner og kommuner i de nuværende økonomiforhandlinger, må man stille sig det spørgsmål, om ikke det danske velfærdssamfund i virkeligheden er under afvikling?
Det er længe siden, især de borgerlige partier, talte om at nedlægge regionerne, men truslen hænger der stadigvæk. Politikkerne stiller til stadighed urealistiske krav til effektiviseringer indenfor sundhedsområdet samtidig med at de øger andelen af behandlingsgarantier, især indenfor kræftområdet samt andre diagnoser. Der er også pres på psykiatrien, hvilket har medført nedlæggelse af senge og yderligere pres på bosteder med mere. Hvis man ser det overordnede billed af det offentlige sundhedsvæsen er der overhovedet ingen sammenhæng mellem de politiske ønsker, der er til det samlede sundhedsvæsen og de ressourcer som politikerne stiller til rådighed. Det betyder i værste fald at kvaliteten på flere områder er helt i bund og når det sammenholdes med et ofte presset arbejdsmiljø indenfor sundhedssektoren, kan den dårlige kvalitet i værste fald betyde dødsfald, hvilket vi har oplevet på det seneste rammer både de ansatte og patienterne. Det er vel ikke rimeligt at når borgerne mødes med sundhedsvæsenet og de ansatte møder på deres arbejde så er det med fare for ens liv og helbred, er det rimeligt?
Når man ser på kommunernes vilkår, ser det endnu værre ud. Presset på sundhedsområdet lægges nu over i kommunerne da patienterne kommer hurtigere hjem til rehabilitering og kommunal pleje. Kommunerne presses i øvrigt af omprioteringsbidraget og en stram budgetlov der gør at kommunerne ikke tør bruge de penge de har til rådighed, Det har de senere år betydet nedskæringer af tusindvis af offentlige stillinger, nedskæringer der i den grad har ramt de svageste borgere og ikke mindst handicappede. Det virker som om Regeringen bevidst er ved at afvikle det danske velfærdssamfund. Mange kommuner har forsøgt at lappe på de færre ressourcer ved at udliciterer flere kommunale opgaver. Det vi har oplevet de seneste år er, at det ene plejefirma, rengøringsfirma eller transportfirma efter det andet er gået konkurs og tusindvis af borgere har været uden pleje, omsorg eller transport i kortere og længere tid.. Det er ikke dansk velfærd. Det der kan undre det er at Dansk Folkeparti, som har slået sig op på forsvar af velfærd, nu støtter de øvrige borgerlige partier trods deres løfter forud for det seneste valg. Med den politik der føres på Christiansborg, af en svag venstreregering, og en opposition der mangler fælles mål, tegner det ikke godt for fremtiden. Den sammenhængskraft der tidligere har båret vores samfund, hvor de bredeste skuldre tog de tungeste læs er klart under afvikling. Uligheden stiger, flere ender i fattigdom og det er de dårligst stillede der betaler prisen. Der må da snart være nogen der vågner op og gør oprør.